Er Apple og Samsung ved at blive overhalet indenom på smartphone markedet?

For bare omkring et årti siden begyndte smartphonen for alvor at blive allemandseje. Siden hen er udviklingen gået stærkt – smartphonen er blevet større, den har fået flere multifunktioner og er blevet solgt til millioner og atter millioner af forbrugere.

Macbook iphone kameralinse og høretelefoner på et bord

Vores bedste ven, smartphonen, er altid kun en håndsrækning væk i lommen eller i tasken, men vækstraterne er ikke, hvad de var for bare få år siden.

Markedet er nemlig blevet mere mættet, hvilket har gjort, at andre store mastodonter end Apple og Samsung for alvor er ved at komme ind på smartphone-markedet i den såkaldte post-smartphone-æra.

Amazon og Google som nye markedsledere

Analysefirmaet ABI Research definerer post-smartphone-æraen som et håndfrit interface, der vil inkludere mere kunstig intelligens (AI), augmenteret reality og virtual reality. Store mastodonter som Google og Amazon vil derfor træde frem som ledere af markedet, da de har nogle væsentlige styrker på netop disse områder.

ABI Research beretter i deres rapport, at Apple vil halte bag efter Google og Amazon, da Apple har opnået en vis selvtilfredshed med deres egen innovation. Hvis de vil konkurrere med Google og Amazon, må de derfor til at stå tidligere op.

Påstanden fra ABI kommer ikke ud af ingenting, men fra velfunderede undersøgelser. Analysefirmaet har i sin undersøgelse blandt andet dykket ned i de respektive selskabers patent-porteføljer, investering i forskning og innovation og antal af opkøb. Efter denne gennemgang er de 10 største selskaber blevet sammenlignet med hinanden, herunder: Amazon, Google, Apple, Lenovo, LG, Microsoft, Nokia, Samsung og Facebook. På baggrund af sammenligningen er Google og Amazon blevet valgt ud som den næste innovationsbølge i smartphone og smart devices.

Hvad er deres styrker?

De har nemlig åbenlyse styrker i forhold til de andre spillere på markedet, da Amazon og Google har vækst på de områder, såsom computerteknologi, der tillader en mere fleksibel tilgang til den næste generation af devices indenfor især brugeroplevelser. Ifølge ABI Researchs direktør David McQueen er denne tilgang netop afgørende for at kunne få de erfaringer, der kan skabe helt nye måder at udarbejde ”menneske-til-maskine-interaktioner”.

Fordelen for Amazon og Google er nemlig, at de ikke har en etableret smartphone-forretning eller andre hardware- og legacy-systemer, som mange af de andre aktører har, hvilket kan være en tung byrde, når man skal lave innovation uden for de vante rammer. Amazon og Google har herved en bred fleksibilitet i forhold til andre aktører på markedet, der er en stor fordel til udviklingen af innovative produkter.

Store aktører bliver ”followers”

Det står ifølge ABI Research klart, at Amazon og Google vil blive de nye innovative mastodonter på markedet, hvilket betyder, at den indtil nu ledende aktør, iPhone fra Apple, vil blive en ”follower”. Det er dog ikke kun Apple, der vil ligge bag de andre som en follower, men også aktører som Microsoft, Samsung og Huawei. ABI Research vurderer nemlig, at de i mindre grad vil være i stand til at drive innovationen frem i post-smartphone-æraen.

Amazon og Googles fordel er nemlig de andre aktørers svaghed, da aktører som Apple og Samsung har etablerede smartphone-forretninger, hvilket gør dem meget mindre fleksible. ABI Research skriver i den her sammenhæng, at follower-virksomheder i højere grad har en mere evolutionær fremgangsmåde til innovation. De skal nemlig beskytte deres nuværende investeringer for at sikre de eksisterende markedsandele, hvilket kan gøre det sværere at omfavne nye tilgange til udarbejdelsen af ny teknologi.

Selvom Apple, Samsung og Microsoft kan kategoriseres som followers, skal de dog ikke helt afskrives fra markedet, da de stadig har en stor indflydelse på markedet gennem deres betydelige markedsandele.

”Voice assistants” er det nye sort

Uanset, om der er tale om Google og Amazon som ledere eller Apple og Samsung som followers, så har de store teknologiaktører det tilfælles, at de alle satser på stemmeassistenter eller ”voice assitants”, som det mere populært hedder.

Amazon har eksempelvis udarbejdet smart-speakeren Echo med den kunstigintelligente voice assistent Alexa. Alexa findes allerede i flere forskellige produkter, hvor du ikke behøver andet end din stemme til at styre indholdet på dine smart devices. Samtidig har Google udarbejdet et produkt i samme boldgade, der hedder Google Home med sin egen voice asssistent tilknyttet. Som konkurrent til Echo og GoogleHome er Apple ved at udarbejde HomePod med den velkendte stemmeassistent Siri. Samsung har også lavet sit bud på en digital assistent kaldet Bixby, der er at finde på Galaxy S8 og Note Smartphones.

Stemmeassistenter ser altså ud til at være den nye store slagmark, hvor de store teknologiske aktører søger at skabe nye oplevelser i måden, man kan interagere med sine devices på uden at benytte sig af touchscreen på smartphones. Ifølge ABI Research vil det derfor kræves, at virksomhederne laver en signifikant investering til udarbejdelsen af intelligente smartphones, som Google og Amazon vil føre løbet af.