Tips og tricks til livet som selvstændig erhvervsdrivende

Du har fået en god idé, og er blevet selvstændig erhvervsdrivende. Hvad er næste skridt så? Hvilke forbehold skal der tages? Vi kigger nærmere på markedsføring, fradrag og skatteregler for en selvstændig erhvervsdrivende person.

Markedsføring

Hvordan skal kunder lægge mærke til din virksomhed?
Det er altafgørende for, hvor meget succes du kan få.

Hjemmeside
Hjemmesiden er for de fleste kunder, det første indryk de får af din virksomhed.

Det er derfor utroligt vigtigt, at du som selvstændig erhvervsdrivende er godt præsenteret her. Faktisk, så er det her du bør starte alle dine overvejelser. Hvad skal virksomheden f.eks. hedde? Hvis du har et navn i tankerne, men domænenavnet er taget, hvad så? Det er en kæmpe fordel, at navnet på din virksomhed er det samme som navnet på dit domæne.

Designet af din hjemmeside, skal stemme overens med hvad du forbinder din virksomhed med. Det skal også stemme overens med, hvad du vil have dine kunder skal forbinde din virksomhed med. Handler du f.eks. med træ, så sørg for, at det ikke er noget besøgende er i tvivl om. Og så er det vigtigt, at din hjemmeside er søgemaskineoptimeret. Det gør, at du kan få de rigtige besøgende på din hjemmeside, og komme til at ligge højt på Googles rankingliste.

hjemmeside

Annoncér med Google Adwords
Med Google Adwords køber du annoncer i Google-søgninger, så du har større chance for at blive set. Med et nyopstartet firma, kan dette være et godt startskud. Fordelen ved Adwords er, at du kun betaler for de gange en kunde klikker på din annonce.

 

Skat for selvstændige

Egen enkeltmandsvirksomhed
Dette er meget simpelt. Her skal du ganske enkelt bare betale skat af dit overskud. Er dit overskud på 500.000 for året, skal der betales det samme i skat, som hvis du havde tjent 500.000 som ansat i en anden virksomhed.

Iværksætterselskab eller anpartsselskabskat
Du vil, som ejer af et selskab, sandsynligvis ansætte dig selv, og så udbetale løn til dig selv. Dit selskab vil fungere som en juridisk selvstændig enhed.

Alt skat ansatte har betalt, tilbageholdes af selskabet, og bliver senere indbetalt til SKAT. I dette tilfælde skal selve selskabet kun betale 22% af eventuel overskud.

Indberetning
SKAT ved ikke, hvor meget din virksomhed kommer til at tjene. Derfor skal du indberette, hvad virksomhedens formodede indkomst bliver. Det foregår på SKATs hjemmeside, hvor du indtaster hvor penge du regner med at tjene i det indeværende år. Når året er omme, vil du så enten få penge tilbage, eller få et skattesmæk. Har du tjent mindre end indskrevet, får du penge tilbage. Har du tjent mere end indskrevet, skal du betale ekstra.

 

Erhvervsdrivendes fradrag

Du kan få fradrag for alt det, du køber til din virksomhed. Det kunne f.eks. være inventar og maskiner, varekøb (ting du sælger), husleje, forsikring osv. Du kan desuden trække den erhvervsmæssige andel fra ting, du bruger både privat og til erhverv. Man må ikke trække noget fra, der kun bruges privat.

fradrag

Har du endnu ikke startet din virksomhed, men brugt tid og penge i opstartsfasen, kan du også få et fradrag der. Op til seks måneder før du startede din virksomhed, kan du få fradrag.

Det kunne være f.eks. være penge til reklame før din lancering, som du kan få fradrag for. Husk, at reklame og diverse markedsføringstiltag altid er noget du kan trække fra.

Du kan også trække 25% af en repræsentationsafgift fra regnskabet. Det kunne være et forretningsmøde, hvor der er spist på en restaurant, drikkevarer til arbejdstiden, gaver, udflugter eller lignende. HUSK at gemme alt bilag fra sådanne ting.

Det du skal have fradrag for, skal du skrive ind i dit årsregnskab som udgift.


Du har meget ansvar som selvstændig erhvervsdrivende, og det er vigtigt at du tænker over alting. Der er meget at holde styr på. Har du endnu ikke startet din virksomhed, kan du starte med at kigge på vores guide til hvordan du starter din egen virksomhed.