Sådan får du en god relation til dine kunder

Kunderelationer er vigtige, hvis du vil fastholde dine nuværende kunder. Man skal ofte selv gøre meget, for at få en god relation til kunden. Har du lige fået en ny kunde, handler det om at gøre sit relationsarbejde fra start. Vi giver dig gode råd til hvordan du med relationsarbejde, kan optimere din forretning.

kunderelation

Etablering af kunderelation

For at etablere et godt forhold til dine kunde fra start, er det vigtigt at du har en fornemmelse af, hvilke behov din kunde har. Til et hvilket som helst møde med en potentiel kunde, er det vigtigt at du sætter dig ind i, hvem du har med at gøre.

Besøg kundens eventuelle hjemmeside, og find ud af alt du kan. Det gør heller ikke noget, hvis du dykker lidt ned i deres personlighed, og tjekker deres Facebook. Alle kneb gælder. Det skaber tillid, hvis I er på bølgelængde. Og har du skabt tillid, og gjort dit relationsarbejde godt, så får du en kunde der vender tilbage.

Fastholdelse af kunderelation

Når du har skabt tillid mellem dig og din kunde, er det vigtigt at du holder den ved lige. Sørg for at alle dine kunder tror, at de er de vigtigste. Du eller din kollega må aldrig sige til en kunde, at du sidder i møde. Også selv om du gør, og at det er fint at have travlt. Fortæl dem i stedet, at du er ved at lære en kollega noget nyt. Dermed vil jeres gode relation være vedligeholdt, og de har stadig tillid til dig.

Forskning har vist os, at de fleste samarbejdspartnere findes på det emotionelle niveau. Du kan derfor også sammenligne det med dit privatliv, hvor man heller ikke ønsker at blive tilsidesat.

kundehjul

Glem ikke dine nuværende kunder

Ydermere er det vigtigt, at du bliver ved med at tilbyde din kunde nye services, for at opretholde jeres gode relation. Fortæl dem gerne om noget nyt du/dit firma har lært, og om det ikke var noget din kunde kunne tænke sig at nyde godt af. Mennesker elsker at være i centrum, specielt forretningsfolk, og med løbende kontakt vil din kunde føle, at du sætter fokus på dem.

Utilfredse kunder

Hvad gør du så, hvis din kunde bliver utilfreds?
Det er menneskeligt at forsvare sig selv, når man bliver angrebet med ord. Problemet er bare, at de der starter en diskussion og er utilfredse, oftest ikke er ret lydhøre. Det er i en sådan situation, at det er vigtigt at du holder hovedet koldt, for ikke at skade relationen til din kunde. Det første du skal gøre i sådan en situation er derfor, bare at lytte til hvad din kunde har at sige.

Aktiv lytning er essentiel i en konflikthåndtering. Prøv at se, om du kan få fat i hvad kunden er utilfreds med, og kom derefter med et konstruktivt svar. Du skal overveje dit svar meget nøje, og du skal for guds skyld ikke bare modsige kunden med det samme. Svar først når kunden er kommet ned på jorden, hvis du er meget uenig.

Sæt dig i kundens sted. Tænk på sidste gang du var sur over noget, og prøv at få de følelser frem. Hvis du viser samme slags følelser, er du allerede begyndt, på det emotionelle niveau, at opbygge ny tillid. Det gør ikke noget, hvis du taler det samme sprog som din utilfredse kunde. Hvis kunden bander meget, må du gerne svar: ”Det kan jeg fandme godt forstå”. Du skal stadigvæk til dels snakke professionelt, men det hjælper faktisk at ”gå ned” på kundens sprogniveau.


Kort fortalt, så er det vigtigt at skabe en menneskelig kultur mellem jer. Hold hovedet koldt, og læg gerne din egen plan ud fra vores guide, til hvor du skaber gode relationer til dine kunder. Du kan læse mere om, hvordan du opbygger en god kunderelation her.